Så blev årets generalforsamling afholdt, og det var fantastisk at opleve at stort set alle de fremmødte medlemmer var engagerede og aktivt deltog i debatten om hvordan klubben kan blive bedre.
Bestyrelsen blev også udvidet med plads til yderligere medlemmer, og det var dejligt at se at der faktisk var rift om posterne, og at de alle blev besat. Bestyrelsen i år ser således ud:
Formand: Niels Jørgen Jensen
Kasserer: Rasmus Dilling
Næstformand: Michael Schwebs
Bestyrelsesmedlemmer:
- Svend Speedtsberg Dahl
- Nicolai Prösch Johansen
- Trine Marie Haagensen Knudsen
- Stig Terp
Suppleanter:
- Jørgen Poulsen
- Marcus Douglas
Der skal lyde et stort tak til både de genopstillede medlemmer og til de nye medlemmer af bestyrelsen. Det er fantastisk at så mange har lyst til at engagerede sig og arbejde for at gøre klubben endnu bedre.
Referatet kan læses her:
Formand kom med sin første beretning, som du kan læs her:
Formandens Beretning:
2024 har været et meget specielt år ædgk.
Især for mig der blev den nye formand der skulle overtage efter Dennis, som havde været formand i mange år og kendte til alle formaliterne og som sad på mange af de poster der var i klubben. Det skulle til at deles ud og jeg skulle finde min rolle i bestyrelsen. Jeg synes at vi har klaret meget godt, men der er plads til forbedringer.
I Året 2024 havde Æ Disc Golf Klub en målsætning om at nå de 100 medlemmer. Det gjorde vi i den grad. Vi nåede op på 112 medlemmer. Det er meget godt gået. Nu er udfordringen at bevare de mange medlemmer, med alle deres forskelligheder og niveauer,samtidig med gøre det til en god oplevelse at gå ud kaste noget plastik sammen.Derfor er det dejligt at vi nogen der gerne vil tage et træner kursus. Vi håber det bærer frugt. Vi skal huske at give plads til alle også selvom man ikke snakker lige godt med alle.
Vi er efter hånden blevet en klub med mange unge spillere og det er dejligt. Samtidig er er vi også blevet en klub, hvor sporten er gået fra at være gik kastede disc og hvor man gik og hyggede sig og hvor man godt kunne nyde en genstand eller to,til at blive en sport der bliver taget mere seriøst og mange flere tager det seriøst og vil gerne blive bedre. Især de unge spillere,derfor synes jeg ikke at alkohol har noget at gøre når vi spiller i klubregi, det vil også sige til vores klubmatch. Det sender et forkert signal til de unge spillere og til folk der går tur i parken. Hvad man gør bagefter ,når vi har spillet, er op til folk selv og kan ikke se noget forkert i at man nyder en øl eller noget andet.
Vores dejlige bane i Vojens bliver flittigt brugt . I 2024 ,er der i følge udisc ,været 1663 forskellige spillere og der er spillet 7659 runder, gået 32849 km. Det er mange. Plus alle dem der spiller for sjov og metrix. Men det kan også ses på banen. Den bliver brugt og det kræver en del vedligeholdelse og sådan noget koster. Heldigvis har vi en god kassebeholdning, og nogen dedikeret frivillige, som gør en kæmpe indsats for holde banen i den stand der gør at vi har mange besøgende og et godt ry .
2025 byder igen på mange aktiviteter på banen. Bare for at nævne nogen af dem er fairway cub, som kommer et par gange. Jysk vinter tour, Danish tour, oldie tour klubmesterskab, og oktober disc. Frelsens Hær, som gæstende os sidste sommer,vil gerne komme igen ,hvor de havde en dejlig eftermiddag.
Rundt omkring på banen møder vi mange mennesker der er ude at gå en tur. De er ved at vende sig til os og mange stopper op for at se spillet. Vi har en god kommunikation med lokalsamfundet og de kan godt se at vi prøver at imødekomme nogen af deres ønsker angående sikkerhed, som blandt andet gjorde at vi flyttede hul 3.
Tak til klubbens samarbejdspartnere, Disc Tree,for endnu en sæson, at støtte klubben arbejde.
Til slut vil jeg bare sige, at jeg er stolt af at være med i en klub, hvor man stolt kan sige. Vi er måske ikke Danmarks største klub,men bestemt den bedste og hyggeligste. GOLF ER SJOVT.
God vind derude.
Formand
Niels Jørgen.
