Finalematch afgjort på heden

Den store sæsonfinale for onsdagsmatchen foregik med en final 9 runde på Starup hede. Et stærkt felt på 37 spillere havde mod på at tackle naturen. Inden dagens match havde Sune Rohde Svendsen (2324 point) et forspring til Jesper Jensen (2318 point) på hele 6 point. Med kun 9 huller i finalerunden var alle kast vigtige. Erfaringen fra en OktoberDisc sejr way-back-when fornægtede sig ikke, og Jesper vandt dagens match og dermed både tag #1 og den samlede sæsonsejr. Sune holdt dog fast i 2. pladsen foran Nicolai Sten Hansen på 3. pladsen. Tillykke til alle tre spillere og tak for kamp.

Nicolai Sten Hansen, Jesper Jensen og Sune Rohde Svendsen

Der skal lyde en kæmpe tak for støtten gennem hele sæsonen til klubbens samarbejdspartnere, Disc Tree, Frisbeesport.dk og SlikEkspressen.

Stor tak til Michael Schwebs for at være et fast anker på klubmatchen endnu en sæson.