OktoberDisc 2018

Sommervejr i oktober. Så kort kan rammerne for den 10. udgave af OktoberDisc beskrives. Starup hede viste sig fra sin hidtil flotteste side og indbød til gode scores, hvilket i den grad blev taget op af spillerne.
Se de samlede resultater her

Starup hede

Dagen startede som altid med en god kop kaffe fra Grums. En stor tak til Tommy for at bruge lørdag morgen på at sende spillerne godt afsted. Fra et TD perspektiv løb alting efter planen, indtil der tikkede en besked ind vedr. en fødsel på hul 4. Alt var dog i den skønneste orden. Spillet blev ikke forstyrret og OktoberDisc har fået en ny maskot.

Køerne var som altid en integreret del af banen. For nogle grupper resulterede det i en triple mandatory på hul 6.

Alle talte om banerekorden, som man var sikker på ville blive slået i dag. OktoberDisc champ’en fra 2012 var igen at finde i feltet, og han var klar fra start. Mads Bossen Hansen startede med at vise gruppen, at han havde de lange arme med og var klar til at angribe hullerne. På første hul måtte Mads dog nøjes med en par, men en bogey-fri runde og 11 birdies havde han slået den gamle rekord på -10.

Kristian Spliid ville også spille med om de sjove placeringer. Han gik ligeledes en bogey fri runde og slog også den gamle banerekord med et enkelt kast. To spillere på -11 efter første runde i Open.

Den forsvarende mester, Thomas Rasmussen, havde heller ingen bogeys på sit scorekort. Det blev til en enkelt dobbeltbogey i stedet. Til gengæld lavede han 15 birdies og satte ny banerekord på heden med imponerende -13 (45). Der var lagt op til en spændende afslutning i Kløften.

i AM-rækken blev der også gået gode runder på heden. Jonas Wad var bedst på heden og gik som den eneste i rækken en bogey-fri runde. Fire birdies gav Jonas et godt udgangspunkt inden de sidste 18 huller i Kløften. Han havde dog ikke langt ned til de nærmeste forfølgere, hvor Simon S. Hansen og Anders Bojsen begge spillede -2 (56). Jens Skytte lagde også godt fra land på heden med en CTP, men desværre skulle han lige bruge 3 bogeys i træk for at komme i gang. Herefter kørte han dog med sikkert spil en -1 hjem. Dertil kommer at han var rigtig tæt på også at nappe CTP’en. Den tog Claes Würtz sig dog af. Det tog Jens heldigvis pænt 😉


Kløften

Lead card i OPEN-rækken bestod af ikke mindre end fire OD champs. Chase card lå dog lige i hælene på toppen, så Kløften runden drejede sig om ikke at lave fejl. OB luer alle vegne i Kløften, der som regel spilles en del sværere end man skulle tro. Thomas og Kristian skilte sig hurtigt ud fra gruppen af forfølgere. Tydeligt at de er blandt de absolut bedste disc golfere i Danmark. Allerede efter fire huller havde Kristian hentet Thomas og på femte hul bragte han sig i front. På sjette hul var han oppe med to kast, men en bogey mod Thomas’s birdie bragte balance i regnskabet på næste hul. Herefter fulgtes de to spillere ad i nogle huller indtil først Kristian, og to huller senere Thomas, igen var i front.

På sidste hul lå de helt lige og begge lagde sig frem til et putt. Kristian var dog tvunget til at sætte et putt uden for cirkelen, men kiksede desværre – kæder ud. Thomas satte sin birdie på sidste hul og vandt derved OktoberDisc for tredje år i træk. Thomas er nu den mest vindende spiller i OPEN-rækken med fire sejre i alt.
På chase card spillede Jesper Jensen sig helt op på en tredjeplads med dagens tredje bedste runde i Kløften på -8 (46). Sascha Görtz gik -6 i Kløften og sneg sig med i præmierækken fra chase card.

 I AM-rækken kom Anders Bojsen skidt fra start og det så ud til at Jonas Wad og Simon S. Hansen skulle battle om titlen, men Jens Skytte ville det anderledes. Efter tre huller havde han spillet sig op på andenpladsen og efter front-9 var Jens, der var i front, men skarpt forfulgt af både Simon og Jonas. På ø-hullet (hul 3) trak Jens dog for alvor fra, da han tog en sikker to’er mod bogeys til både Simon og Jonas. Simon svarede igen på næste hul, men Jens fortsatte sit stabile spil runden ud. Jonas spillede sig selv ud af topstriden med to OB kast på hul 5. Herefter var det op til Simon at hente Jens. På hul 6 parkerede Jens sit drive og med tre svære huller tilbage, så det svært ud for de andre. På allersidste hul tog Jens endnu en birdie og kan kalde sig OD Champ 2018.

Også i AM rørte chase card på sig. Både Per Flugt Sørensen og Knud Erik Slot Enggrob førte sig frem med godt spil, og begge overhalede spillere på lead card. Per sluttede på den samlede tredjeplads og Knud Erik fik lige akkurat spillet sig frem til præmieplaceringerne.

Iben Blaabjerg tog endnu en titel i Dame-rækken. Desværre blev hun endnu en gang sin egen værste modstander, men hun så nu ud til at hygge sig 😉

For første gang i flere år havde OktoberDisc deltagelse fa en juniorspiller – Bertram Christensen. Første turnering og så på heden – det er flot i sig selv. En par blev det dog også til.

Se de samlede resultater her

Tak!

OktoberDisc 2018 fik også i år samlet penge sammen til KnækCancer. Tak til de lokale butikker for deres bidrag. Og en stor tak til Discconnection for igen at sponsorere hovedpræmien.

OktoberDisc 2018 vil der blive talt om i mange år. Vi kunne ikke have været mere heldige med vejret. Det var dog ikke kun vejret, der skabte en god turnering. Tusind tak til alle de frivillige hænder fra klubben, der endnu en gang arbejdede hårdt for at gøre baner, klubhus og forplejning klar. Kæmpe stor hånd til Sten og crew for indsatsen i køkkenet. Det er sgu nemt at være TD, når man har den slags gode mennesker omkrig sig.

Tak til Discimport for støtten til vores arrangementer.
Tak til Tommy og Grums for at bruge lørdag morgen på at hælde kaffe på os. Det er årets bedste morgenkaffe.

Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen til næste års udgave af OktoberDisc. Det bliver lørdag d. 12. oktober.

Tak for år.