Sæsonopstart søndag 28. marts

En ny sæson startes officielt op i ÆDGK søndag d. 28. marts.

Generalforsamling
Den årlige generalforsamling i ÆDGK6100 finder sted ved spejderhytten på Vojens DiscGolfPark søndag d. 28. marts kl 13.00.

På grund af COVID-19 restriktioner afholdes mødet højst sandsynligt udenfor i det gode forårsvejr.

Husk iøvrigt lige det med kontingentet, hvis det skulle være et hængeparti.

Sæsonplan
Som en del af mødet præsenterer bestyrelsen også sæsonplanen for ÆDGK – vi får travlt med en masse gode oplevelser på banerne i 2021.

Søndagsmatch
Tilmeld dig søndagsmatchen inden mødet. Den spilles kl 9.30 – tilmeld på metrix. Det er gratis at deltage i klubmatcherne, og alle kan være med – også alle de nye medlemmer.

Bag-tags
Klubbens nye bag-tags for 2021 bliver fordelt efter matchen. Kan man ikke deltage i matchen, modtager man naturligvis sit tag hurtigst muligt herefter.

Klubtøj
Efter generalforsamlingen er det muligt at prøve og bestille klubuniformen. Stor tak til tøjudvalget for at skaffe os en god deal på den front. Det er også muligt at prøve og bestille tøj d. 4. april til søndagsmatchen.

Hættetrøje/hoodie (sort) – Kr. 275
Softshelljakke (sort)- Kr. 500
T-shirt (Frit farvevalg) – Kr. 175
Hummel shorts (sort) – Kr. 275

Bestyrelsen ser frem til en dejlig dag på banen sammen med jer alle. Og lur mig, om ikke vi finder en ramme drikkelse til folket, selvom grænsen er lukket 😉

Vel mødt!
formanden

Generalforsamling 2021

Kære medlem

Du indbydes til den årlige generalforsamling i ÆDGK6100. Den finder sted ved spejderhytten ved Vojens DiscGolfPark søndag d. 28. marts kl 13.00.

På grund af COVID-19 restriktioner afholdes mødet højst sandsynligt udenfor i det gode forårsvejr.

Tilmeld dig søndagsmatchen inden mødet. Klubbens nye bag-tags for 2021 bliver fordelt efter matchen. Kan man ikke deltage i matchen, modtager man naturligvis sit tag hurtigst muligt herefter.

Bestyrelsen håber at se så mange medlemmer som tilladt på dagen.

Nytårstale 2020

Sæsonen synger på sidste vers, og en ny er lige om lidt. Eller rettere – et nyt år er lige om lidt. Sæsonen 2021 starter først for alvor sidst i marts. Derfor kan vi jo godt gøre lidt status på sæson 2020, for det bliver en sæson, som vi vil huske.

formandens nytårstale 2020

En ting, som vi dog allerede kører fra 1. januar, er kontingent. Skynd dig at indbetale kontingentet for 2021, så du kan komme i gang med dit nytårsfortsæt om fremover KUN at købe discs, som du rent faktisk skal bruge. Dit aktive medlemskab af ÆDGK6100 giver dig rabat ved online handel hos vores klubsponsor Discimport.

Kontingent 2021
Aktivt medlemskab – 300kr
Støttemedlemskab – 100kr

Kontingent indbetales på nedenstående nr

Tak for en fantastisk sæson i 2020. Kom godt ind i det nye år. Husk ikke at betjene kanonslag med kastehånden – sikkerhed fremfor alt!

Godt nytår!

Sascha Görtz goes viral

Underne har deres julekalender på TV, og vi har vores. I går var ÆDGK6100 repræsenteret på Simon Lizottes Vlogmas. De to dystede i en runde Disc Golf Valley. Sascha er ikke hvem som helst i det spil. Faktisk er han en af de bedste i verden, så Lizotte var for en gangs skyld underdog. Videoen er allerede dagen efter set 23.000 gange.

Hvem tog sejren? Se med herunder.

ÆDGK6100 FTW!