Grundet COVID-19 situationen har vi valgt at tage spillermødet online. Så er der også mere tid til at drikke kaffe lørdag morgen. Læs venligst nedenstående og se videoen nederst i opslaget. Husk også at få læst caddiebogen
Husk – vær klar på tee minimum 2 min inden tee-off.
Starup hede
Husk at grupperne rydder op efter os på heden. Dvs hver gruppe tager en kurv + teeskilt med tilbage til parkeringspladsen, når runden er slut.
Vær opmærksom på hundeluftere og andet godtfolk. De er ikke vant til disc golf på området.
Evt køer har førsteret. De kan dog overtales til at forlade greenen/fairway skulle dette blive nødvendigt. Til byboerne: Det er køer. De bider ikke.
Tidsplan
08.00 Registrering og kaffe. Hvis du opfører dig pænt, får du også et rundstykke.
09.00 1. runde – 18 huller efter lodtrækning
12.30 Frokost i klubhuset (Kløften – det røde vandtårn)
13.45 2. runde – 18 huller efter seedning
NB: De sidste 9 huller under finalerunden i AM bliver filmet og vist på youtube (men ellers viser vi det ikke til nogen).
Umiddelbart efter 2. runder er der evt playoffs (hul 1-2-6)
Playoff MPO: om 1. pladsen
Playoff MA3: om 1.-5. pladserne (præmiepladserne)
Playoff FPO: om 1. pladsen
17.30 Præmieoverrækkelser
18.00 Aftensmad for alle
20.00 ÆDGK6100 opfordrer til almindelig uro og uorden i tårnet, indtil vi sender de tilbageblivende gæster på værtshus.
LIVE – Vi viser USDGC i klubhuset
Øl/vand
Vi sælger øl/vand hele dagen. Til forskel fra tidligere år, så har vi hævet prisen til 10kr pr genstand. Vi tager kun mobilepay i år.
Gennemgang af banen
Æ Disc Golf Klub 6100 siger mange tak for støtten til vores klubsponsor – Discimport. Desværre har det i år ikke været muligt for Discimport at finde tid til at tage biksen med til OktoberDisc. Brug pengene i baren i stedet 😉
COVID-19
Vi opfordrer folk til at holde afstand til hinanden. Dette gælder før, under og efter runderne. Især opfordres folk til at holde afstand omkring spisesituationerne. Giv plads – der skulle være mad nok til alle.
Vær en god spritter! ÆDGK6100 sørger for, at der er sprit til rådighed til udvortes brug.
Lad hinandens discs være. Vi ved godt, at du er et flinkt menneske, men på lørdag må folk selv holde styr på deres plastik.
Parkering
Der kan parkeres for enden af Fjordagervej. Herfra er der en kort gåtur til Starup hede. Følg stien og drej til venstre umiddelbart inden du når hedearealet. Så møder du en veloplagt TD og en kop kaffe.